Huskeliste Min konto
Kundeservice
Telefon Privatkunde: 21 21 63 63 Erhvervskunde: 50 10 15 20 (Hverdage 09.00-15.00)

Spar penge: Find den rette termorude lavenergiløsning

termoruder_lavenergi

Står du overfor at skulle skifte dine termoruder? Så er der er fire overordnede ting, du skal have styr på for at spare penge:

  1. Placeringen af termoruden i forhold til solen
  2. Termorudens areal
  3. U-værdien
  4. G-værdien

Vinduesindustrien er i rivende udvikling og er i dag blevet gode til at producere lavenergi termoruder, der isolerer rigtig godt. I visse tilfælde vil man endda opleve, at de isolerer så godt, at der kan opstå kondens på rudens yderside. Derfor er det vigtigt at overveje, hvor dine termoruder skal placeres, og hvilken type termorude det skal være.

u-vaerdier

Hvor mange vinduer skal jeg have?

For en optimal belysning i din bolig anbefales det til en standard bolig, at 30% af bruttoarealet er vinduesarealer. Af de 30% bør 40% vende mod syd, og de resterende 60% fordeles på nord-, vest- og østfacaderne. Dette forudsat at din bolig ikke bliver afskærmet af andre bygninger.

vinduer-i-huset

Hvor skal vinduerne placeres i forhold til solen?

Der er en kæmpe forskel på at placere en termorude mod nord og mod syd. Derfor skal du have styr på, hvilken vej den facade, som du gerne vil have sat en termorude i, vender.

hus-med-sol

Ved sydvendte facader vil der være sol hele dagen (vel og mærke hvis solen altså skinner i Danmark!), hvorimod der ved en facade mod nord ikke vil være noget direkte sollys. Ved sydvendte facader kan du derfor udnytte det direkte sollys til gratis at opvarme din bolig. Det kan specielt betale sig i vinterhalvåret, hvor det reducerer varmeregningen markant. Den gratis varme, du får om vinteren, kan dog også have en negativ effekt om sommeren. Det er derfor værd at overveje at afskærme for solen på andre måder. Det kan eksempelvis være ved hjælp af mørklægningsgardiner eller en markise.

Placerer man sine termoruder mod øst, vil der være varmetilskud om morgenen, og mod vest vil der være varmetilskud om eftermiddagen.

Du skal være opmærksom på, at der kan være ydre faktorer, der kan påvirke dit lys- og varmeindfald. Det er værd at tage med i dine overvejelser, når du vælger hvilke u- og g-værdier, termoruden skal have. Eksempelvis kan det have en betydning, hvis du ligger tæt op af en anden bygning, der skygger for vinduet.

Hav styr på din termorudes værdier!

U-værdien er den værdi, der fortæller dig, hvor godt termoruden isolerer. Jo lavere u-værdien er, desto bedre isolerer ruden. G-værdien fortæller dig, hvor meget af solens varme, der bliver lukket ind. Jo højere g-værdien er, desto mere varme, bliver der lukket ind (læs mere om termorudernes værdier her). Derfor har g-værdien størst betydning, der hvor der er meget sol, hvilket primært er på de sydvendte facader.

u-vaerdi-og-g-vaerdi

På den nordlige facade, hvor der ikke er så meget lys i løbet af dagen, er det vigtigt at termoruden har en lav u-værdi, så den kan holde på den varme, der kommer ind. MEN vælger man en termorude med en meget lav u-værdi her, er der en risiko for, at der opstår kondens på ydersiden af termoruden. Det er fordi, at termoruden simpelthen isolerer for godt. Det skader ikke termoruden, men det er vigtigt at have med i sin overvejelse, da det kan gå ud over ens udsigt. Derfor kan det være en god idé at vælge en 2 lags termorude, der faktisk isolerer mindre godt end en 3 lags termorude, hvis man ikke vil gå på kompromis med udsigten. Til gengæld får du mindre varmetilskud, da du 'betaler' for at fjerne kondensen på ruden.

Du skal også være opmærksom på, at det har en betydning om dine vinduer kan åbnes eller ej. Uoplukkelige vinduer har en bedre u-værdi, da der er færre sprækker, som varmen og kulden kan slippe igennem.

vaerdier-med-verdenshjoerner

Størrelsen på din termorude tæller

Det er altid dejligt at have en masse lys, der strømmer ind i ens bolig. Derfor vælger mange at få lavet en stor glasfacade mod syd. Her skal du dog være opmærksom på at vælge en termorude med en forholdsvis lav g-værdi, da du ellers risikerer at skabe en drivhuseffekt i dit hjem. Det er derfor værd at overveje at afskærme for solen i løbet af sommeren på anden vis, hvis man ønsker et stort lysindfald ved syd-, øst- eller vestvendte facader.

Vælger du derimod at indsætte små vinduer mod syd, kan g-værdien godt være højere, således at du udnytter solens varme mest muligt.

Den bedste lavenergiløsning

lavenergi-sparegris

Hvis du gerne vil spare penge på varmeregningen og få gratis varme fra solen, så skal du vælge en termorude med en høj g-værdi og en lav u-værdi. På den måde udnytter du solens varme og holder på varmen, når solen er væk ved syd-, øst- og vestvendte facader. Men husk at have risikoen for drivhuseffekten in mente!

Det kan være svært at vælge, hvilke værdier man ønsker, at termoruden skal have. Derfor handler det om at finde en balance, der passer til ens behov.

Har du spørgsmål til, hvad der vil være den bedste løsning for dig, din bolig og din pengepung, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om termoruder i vores andre artikler:
 

Relaterede artikler

Energimærkning

Alt fra A-F om termoruder

Læs mere

Træt af støj?

Få hjælp med disse termoruder!

Læs mere
20 års erfaring Professionel rådgivning - 2121 6363
Egen produktion Undgå fordyrende mellemled
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering: