Huskeliste Min konto
Kundeservice
Telefon Privatkunde: 21 21 63 63 Erhvervskunde: 50 10 15 20 (Hverdage 09.00-15.00)

3 glasløsninger: Inviter dagslyset indenfor

Vi kender alle til følelsen af at blive glade i låget, når det er solskinsvejr. Dagslys modarbejder faktisk også udmattelse, mangel på motivation og problemer med at sove. Der er derfor masser af årsager til at invitere lyset indenfor.

Hvordan vælger man den rigtige glasløsning?

Først må du overveje, hvilke rum i dit hus som har mest brug for et ekstra lysindfald. Det kunne eksempelvis være en lavloftet stue med udgang til en overdækket terrasse. Vælg herefter den passende løsning afhængig af budget og ønske. Her er lidt inspiration:
 

1. Glastag

glastag
Et glastag skaber en følelse af at være udenfor og giver boligen naturligt lys

Glastag kan blandt andet anvendes til udestuer og terrasser, og hvis du har en eksisterende spærkonstruktion i stål eller træ, kan du med fordel montere glas i denne. På den måde vil den tidligere lysrøvende overdækning nu fremstå gennemsigtig, og dagslyset vil dermed kunne strømme ind i huset. 

Her finder du en grundig montagevejledning samt alle nødvendige materialer til løsningen. Denne løsning er med tagglas termorude med forsat glas udvendig. Interglas leverer naturligvis glasset på mål.

”Termoruder med forsat glas egner sig særligt godt til et tagprofilsystem. Det udvendige glas er længere end det indvendige glas, hvilket gør at man undgår samlinger vandret på glasset, som kan give utætheder. Desuden er det indvendige glas det eneste som rører indersiden, og derved undgår man problemer med kondens.”

Udvendigt består termoglasset af hærdet glas, mens det indvendige glas er lamineret lavenergi glas med en tynd PVB-folie. Denne sammensætning sikrer, at glasset ikke falder ned i hovedet på nogen, hvis det knuses, da PVB-folien holder sammen på glasset.
 

2. Ovenlysvinduer

velux
En populær og ofte anvendt løsning er ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer er gode, da de er nemme at betjene, lukker lyset ind og sikrer et godt indeklima. Hos Interglas kan du købe termoruder og tilbehør til VELUX vinduer.

Vi har stort set alle modeller, også dem som VELUX ikke selv sælger glas til længere. Du skal blot tjekke modelnummeret øverst i højre hjørne på rammen af dit vindue. Hvis du ikke kan finde modellen, som passer til dit ovenlysvindue, så kan du købe lavenergi termoruder skåret præcist på dine mål i stedet.

Det er en billig og fordelagtig løsning, hvis ruden i dit ovenlysvindue er punkteret eller revnet. Du kan ligeledes udskifte ruden pga. andre årsager:
  • Begræns den indtrængende solvarme med solfilterglas, der er en smule tonet.
  • Reducer lydgener med lydglas, der vil reducere udefrakommende støj med op til 36 dB. Svarende til en halvering af den lyd, som kommer igennem glasset.
  • Begræns indtrængen med en hærdet rude, som gør den mere sikker mod brud.
  • Reducer gennemsyn og gør din bolig mere privat med satin/mat glas.
  • Gør hverdagen mere overkommelig med selvrengørende glas, som har en ekstra glat yderside, hvilket betyder at snavs i højere grad skylles bort af regn.

Se det store udvalg af termoruder til diverse VELUX dimensioner.

Hvordan udskifter man en termorude i et VELUX vindue?

Jakob viser, hvor nemt det er at udskifte en termorude i et VELUX vindue i videoen herunder:


3. Multiwall

multiwall
Multiwall anvendes typisk til afdækning af knuste ruder og plasttage til udestuer eller carporte

Multiwall
er en klar polykarbonat plast plade med hule luftkanaler, som sikrer naturlig ventilation. 2 lags multiwall plader bruges ofte som en midlertidig løsning til ødelagte ruder, idet det nærmest er umuligt at ødelægge materialet. 4 lags multiwall plader i tykkelsen 10 mm bruges til plasttage til udestuer eller carporte.

Materialet har følgende egenskaber:
  • Det er ca. 200 gange stærkere end glas.
  • Det er meget let (1,75 kg/m²).
  • Det er nemt at bearbejde og kan koldbøjes.
  • Det er UV-beskyttet.
  • Det er utrolig resistent overfor vind og vejr.
Desuden er materialet billigt og meget holdbart, og egner sig derfor perfekt til plasttage og eksempelvis til udestuer, drivhuse og carporte.

Køb Multiwall og vælg hele plader eller tilskåret på mål.


Relaterede artikler

Beskyt dine billeder

Mod UV-stråler og spejling

Læs mere

Drivhus i glas eller plast?

Læs om fordele og ulemper her

Læs mere
20 års erfaring Professionel rådgivning - 2121 6363
Egen produktion Undgå fordyrende mellemled
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering: