Vil du gerne slippe bekymringerne om knust glas i dit drivhus? Så kan du overveje at bygge dit drivhus af plast eller at lave en smart kombination af de to materialer.
Når folk tænker på et drivhus, så tænker de fleste på glas som det første. De fleste vil også helst bruge glas til deres drivhus, da det giver et mere traditionelt udseende og en bedre gennemsigtighed end plast - og det er jo også ’sådan som et drivhus ser ud’. Men det er nødvendigvis ikke altid den bedste løsning at vælge glas til hele drivhuset.
Eksempelvis kan det være en fordel at lave et tag af polykarbonat, hvis drivhuset er placeret under et træ og er i fare for nedfaldne grene. Det kan også være en fordel at skifte glasset i bunden af dit drivhus ud med polykarbonat, så du kan køre græsslåmaskinen helt tæt op ad drivhuset. Der er flere forskellige konstellationer og omstændigheder der spiller ind, når du skal træffe dit valg omkring brug af materialer. Nedenfor kan du læse mere om fordele og ulemper ved materialerne.
Det traditionelle drivhus af glas
De fleste drivhuse består af almindeligt/float 3 mm glas. Det er ’basis’ versionen af glas, som ikke har fået yderligere behandlinger, som styrker glasset. Nogle vælger også at bruge hærdet glas, da det er mere personsikkert. Hærdet glas er, i modsætning til float glas, blevet styrket i en hærdningsproces, hvor glasset er blevet udsat for en ekstrem og hurtig opvarmning. Denne hærdningsproces gør, at glasset bliver stærkere end almindeligt glas, og hvis det går i stykker, vil det blive til tusinde små glasstykker, der ikke er særlig skarpe, hvorimod almindeligt glas vil blive til store og ekstremt skarpe glasstykker.
Selvom du bruger hærdet glas, er der stadig en høj risiko for, at glasset går i stykker under eksempelvis en storm, eller hvis en bold/sten rammer drivhuset. Det kan blive rigtig dyrt i længden at blive ved med at erstatte ødelagt glas i drivhuset – derfor kan plast være et rigtig godt og holdbart alternativ.
Et mere sikkert og holdbart drivhus af polykarbonat
I stedet for at bruge glas i dit drivhus kan du bruge plastmaterialet polykarbonat til hele drivhuset eller dele af det. Polykarbonat er et slagfast materiale, som betyder, at det nærmest er umuligt at knuse - se hvor svært det er at ødelægge polykarbonat i videoen nedenfor. Hvis du vælger polykarbonat i dit drivhus, er det værste der kan ske, at en storm river fat i en plade, og at pladen falder ud. Når stormen har lagt sig, kan du samle pladen op, og sætte den tilbage på sin plads – og falder den ud er det højst sandsynligt også fordi, at den ikke er sat fast med en god silikone.
Hvilken type plast skal jeg vælge?
Der er overordnet to typer polykarbonat, du kan vælge til dit drivhus - polykarbonat i massiv form eller multiwall polykarbonat. Begge typer plast er slagfaste materialer og er UV-bestandige af natur.
Massivt polykarbonat er tungere end multiwall, da pladen er fyldt ud kun med polykarbonat, og derfor er det et dyrere materiale i modsætningen til multiwall. Multiwall er meget lettere materiale, da det består af to tynde lag polykarbonat med lodrette polykarbonatvægge imellem lagene, som danner 'luftkanaler’ ned gennem pladen. Denne struktur giver en enestående stivhed i materialet, hvilket gør det meget robust. Samtidig giver det en termisk isolering, der giver en høj energieffektivitet og holder vind og vejr ude.
Multiwall er et billigere materiale, og så er det nemt at bearbejde med en hobbykniv. Derimod er polykarbonat lidt mindre medgørligt hvad angår bearbejdning, men det kan sagtens lade sig gøre at skære det til med en tæppekniv eller en fin sav.
Fordelen ved at vælge polykarbonat frem for multiwall er, at gennemsigtigheden er bedre. Multiwall’ens kanaler gør, at sigtbarheden bliver en smule forvrænget.
En kombination af glas og polykarbonat
Det kan også være en fin løsning at kombinere glas og polykarbonat i sit drivhus, hvis man gerne vil beholde den gode gennemsigtighed, som glas nu engang har. Mange vælger at placere 3 mm glas i siderne af sit drivhus og polykarbonat på taget. Et tag er meget udsat for nedfaldne grene m.m. og bruger du polykarbonat her, er det ikke noget, du skal bekymre dig om.
Hvis du gerne vil have et buet tag på dit drivhus, er det enormt dyrt at bruge glas, da glasset først skal støbes i en form, der passer til netop dit drivhus. Vælger du i stedet 2 mm massivt polykarbonat, kan du lave et pænt buet tag ved at sætte pladen i spænd.
Ved montering, så husk…
-
Om du vælger glas eller polykarbonat, så er det altid vigtigt at lime pladerne fast med en godkendt glas- eller plastsilikone, så de ikke flyver væk under en storm.
-
Bruger du multiwall plader, så husk tætningsprofiler i toppen og bunden af din plade, så snavs og kryb ikke kommer ned i pladernes kanaler. Husk også at kondensvand skal kunne løbe fra i bunden af pladen. Det kan du f.eks. sikre ved at montere en tætningsprofil med et filter i.
-
Polykarbonat udvider sig en smule ved opvarmning, så vælg en tætningsprofil hvor der er plads til, at polykarbonaten kan udvide sig ca. 2 mm på hver side af pladen.
-
Der findes forskellige tykkelser af massiv polykarbonat og multiwall, og det er ikke helt ligegyldigt, hvilken tykkelse du vælger.
Almindeligt glas
|
Polycarbonat
|
Multiwall
|
Billigt (kan bliver dyrt i længden)
|
Dyrere
|
Billigt
|
God gennemsigtighed
|
Gennemsigtheden er lidt mat
|
Gennemsigtheden er lidt mat og forvrænget
|
Høj lystransmission
|
Mellem lystransmission
|
Mellem lystransmission
|
Skrøbeligt materiale
|
Næsten umuligt at ødelægge
|
Næsten umuligt at ødelægge
|
Fare for at man skærer sig
|
Ingen fare for at skære sig
|
Ingen fare for at skære sig
|
Tungt og besværligt at montere
|
Let og nemt at montere
|
Let og nemt at montere
|
UV-bestandigt
|
UV-bestandigt
|
UV-bestandigt
|
Ingen isolering
|
Ingen isolering
|
Isolering
|
Kanter kan slibes
|
Kan bearbejdes
|
Kan nemt bearbejdes
|
Billigt, holdbart og sikkert
Der er mange argumenter der taler for, at et drivhus af polykarbonat eller delvist af polykarbonat kan være en god ide:
-
Det er et holdbart materiale, der sparer dig for at købe nye plader til drivhuset.
-
Du skal ikke være nervøs for, at legende børn i haven skærer sig på ødelagt glas, når du ikke lige er der til at holde øje.
-
Det er nemt at bearbejde materialet og nemt at montere.
-
Sidst, men ikke mindst kan det være et billigt alternativ til et drivhus af glas.
Stadig i tvivl? Så
kontakt os, så finder vi den rette løsning til dig.
Relaterede artikler
Hvad er Polykarbonat?
Og hvad kan man bruge det til?
Læs mere
|
DIY: Polykarbonat
Idéer til dit næste projekt
Læs mere
|