Huskeliste Min konto
Kundeservice
Telefon Privatkunde: 21 21 63 63 Erhvervskunde: 50 10 15 20 (Hverdage 09.00-15.00)

Skal du vælge 2-lags eller 3-lags vinduer?

Når du står over for valget af nye vinduer til dit hjem, er det vigtigt at overveje, om du skal investere i 2-lags eller 3-lags vinduer. Der er både fordele og ulemper ved 2- og 3-lags vinduer alt afhængigt af dit boligprojekt. Her kan du blive klogere på forskellene mellem 2-lags og 3-lags vinduer, så du kan træffe den rigtige beslutning om 2- eller 3-lag glas til dine nye vinduer.

Kend forskellen på 2- eller 3-lags vinduer

Når du kigger ud af et vindue, kigger du teknisk set ud gennem flere lag af glas. Der findes vinduer med både 2 lag glas og 3 lag glas. 

  • 2-lags vinduer består af to glaslag og et luft- eller gasfyldt mellemrum, der hjælper med at reducere varmetabet fra dit hjem.
  • 3-lags vinduer har en ekstra glasplade i midten og to luft- eller gasfyldte mellemrum. Det resulterer i en endnu bedre isoleringsevne og termisk ydeevne.

Fordele og ulemper ved 2 eller 3 lags glas

Når du vælger mellem 2-lags eller 3-lags glas til dine vinduer, er det vigtigt at forstå både fordelene og ulemperne ved begge muligheder. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste fordele og ulemper ved 2- eller 3-lags vinduer.
 

Fordele ved 2 lag glas i vinduer

  • Økonomisk fordelagtig: 2-lags vinduer er generelt billigere end 3-lags glas og kan være et mere budgetvenligt valg.
  • Let vægt: 2-lags glas er generelt lettere end 3-lags vinduer, og du behøver derfor ikke bekymre dig, om vinduesrammen kan holde.
 

Fordele ved 3 lag glas i vinduer

  • Bedre isolering: 3-lags vinduer leverer en højere grad af termisk isolering og energieffektivitet takket være det ekstra glaslag og luft- eller gasfyldte mellemrum.
  • Højere støjreduktion: Med det ekstra glaslag og mellemrum kan 3-lags vinduer minimere støj udefra endnu bedre end 2-lags glas.
  • Lavere U-værdi: 3-lags vinduer har normalt en lavere U-værdi sammenlignet med 2-lags vinduer, hvilket betyder bedre varmeisolering og potentiel besparelse på opvarmnings- og køleomkostninger.

 

2 lags eller 3 lags vinduer til dit byggeri?

Når du skal have enten 2 lags- eller 3-lags-glas i din bolig, bør du tage højde for energiklasser og energikrav til vinduer. Fra 1. januar 2021 blev det et lovkrav for energivinduer, at du kun må installere et vindue eller udskifte termoruden med energimærke A, når du renoverer eller bygger nyt. Dog må energiklasse B stadig anvendes til vinduer i sommerhuse, eller ved reparation af eksisterende vinduer.


 

2-lags vinduer i klasse B til sommerhuse

Hvis du vælger 2-lags vinduer, får du vinduer i klasse B. 2 lag glas opfylder ikke Bygningsreglementets energikrav. Selvom de stadig bidrager til at holde på varmen, er 2-lags vinduers isoleringsevne ikke på niveau med 3-lags vinduer. 2-lags vinduer kan være et alternativ i bygninger med dårlig isolering, hvor varmetabet alligevel vil være betydeligt. Det er stadig lovligt at anvende 2-lags vinduer i nybyggede sommerhuse. 
 

3-lags vinduer i klasse A til helårsboliger

Hvis du vælger 3-lags vinduer, får du vinduer i klasse A. 3 lag glas opfylder Bygningsreglementets energikrav, der trådte i kraft fra 1. januar 2021. 3-lags vinduer er energineutrale og tillader en passende mængde sollys og solvarme at trænge ind i boligen, samtidig med at de reducerer varmetab. 
 

Har du spørgsmål til 2-lags eller 3-lags vinduer?

Er du stadig i tvivl, om du skal investere i 2-lags eller 3-lags vinduer til din bolig? Så er du altid velkommen til at kontakte os på mail interglas@interglas.dk eller telefon 2121 6363.

20 års erfaring Professionel rådgivning - 2121 6363
Egen produktion Undgå fordyrende mellemled
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering: