Huskeliste Min konto
Kundeservice
Telefon Privatkunde: 21 21 63 63 Erhvervskunde: 50 10 15 20 (Hverdage 09.00-15.00)

Lav dit eget jylepynt af plexiglas og akryl

Lav dit eget julepynt af akryl/plexiglas til dig selv eller lav en personlig julegave til en, du holder af. I denne artikel finder du eksempler på ideer til gør-det-selv julepynt med akryl/plexiglas. Alt, hvad du skal bruge til gør-det-selv idéerne, og hvordan du gør, er beskrevet i denne artikel.

julepynt_kreative

1. Lav kagedåser


Hvad skal man bruge?

Alt, hvad du skal bruge til at lave kagedåsen selv, finder du på vores webshop. I videoen har vi brugt følgende materialer:

1 x Klart akrylrør Ø100 mm x 2000 mm (OBS: Røret fås kun i 2000 mm længde*)
3 x Neonrød rondel Ø90 mm
3 x Neonrød rondel Ø80 mm
3 x Klar rondel Ø100 mm
3 x Knop i klar akryl
1 x Akryllim
*Interglas sælger kun akrylrør, der er 2000 mm (2 m) lange. Dvs. at du kan lave flere end de 3 kagedåser, der er lavet med ovenstående materialer. Eksempelvis kan et akrylrør på 2000 mm blive til 8 kagedåser á 250 mm (25 cm).

Vores akrylrør og rondeller findes i forskellige diameter størrelser, så du selv kan bestemme, hvor store kagedåserne skal være.

Hvordan gør man?

For at lave kagedåserne har du brug for følgende værktøj:

  • En afkorter / en fin nedstryger samt en skærekasse (til at fastholde røret når du skærer)
  • En sikling eller en afgrater til at fjerne smuds fra kanterne
  • En gasbrænder til at flammepolere kanterne på akrylmaterialet

Trin for trin guide:

kant
  1. Find ud af hvilken diameter dine kagedåser skal have og bestil et akrylrør, der svarer til den diameter. 
     
  2. Herefter skal du bestemmer dig for, hvor mange kagedåser du vil lave ud af det 2 meter lange akrylrør.
     
  3. Der skal en klar rondel i bunden af hver kagedåse, som skal svare til den diameter, som dit akrylrør har. Så har du valgt et akrylrør med en diameter på 'Ø100', skal din rondel være 'Ø100' i diameteren.
     
  4. Det samme gør sig gældende for kagedåsernes låg. De bestilles i neonrød i stedet for klar (eller klar hvis man ønsker en helt gennemsigtig kagedåse).
     
  5. Der skal limes en ekstra klar/neonrød rondel på undersiden af kagedåsens låg således, at låget får en kant, der holder det på plads (se billede 1). Derfor skal du også bestille en rondel, der er 'nummeret mindre' end din rondel i toppen og bunden. Er din rondel i top og bund 'Ø100 mm' i diameteren, skal du vælge en rondel med en diameter på 'Ø90 mm'.
     
  6. Når du har alle dine dele hjemme, skal du i gang med at samle dine kagedåser.
     
  7. Skær akrylrøret ud i de mål, som du har brug for. Her kan du enten bruge en afkorter eller en fin nedstryger. Vælger du sidstnævnte værktøj er det vigtigt, at du bruger en skærekasse således, at du kan holde akrylrøret på plads, så dit 'snit' bliver jævnt og pænt. Alternativt kan du i din bestilling vælge, at vi afkorter akrylrøret for dig. I videoen længere nede kan du se en vejledning til, hvordan du gør.
     
  8. Vil du gerne gøre lidt ekstra for, at dine kanter bliver pæne, kan du flammepolere dem. Hold gasflammen ca. 10 cm fra kanten af akrylrøret/-rondellen, og kør gasflammen stille og roligt i en jævn bevægelse henover kanten. Pas på med at holde flammen stille for længe eller med at flammepolere i for lang tid, da det til sidst vil få materialet til at boble og smelte. I videoen ovenfor kan du se, hvordan man gør.
     
  9. Når du er færdig med flammepoleringen, skal du lime dine dele sammen. Her er det vigtigt, at du bruger lim til akryl, da almindelig lim ikke fungerer til akryl. Start fra bunden og lim én ting sammen af gangen. Lim dine akrylelementer sammen og lad det stå i 10-15 minutter før, du rører eller limer videre på kagedåsen.
     


2. Lav dit eget julepynt til træet

Der er mulighed for at være rigtig kreativ med julepynten i år! Gør pynten til juletræet ekstra personligt med figurer, som du selv har tegnet. Med vores laserskæremaskine kan vi skære alverdens figurer og former ud i forskellige farver og mønstre.

Teksten eller figuren bliver laserskåret i 3 mm plexiglas/akryl, og det er muligt at vælge imellem størrelserne 100x100mm, 150x150mm, 200x200mm, 250x250mm og 300x300mm.
Ønsker du at bestille en figur, der ikke passer ind under disse specifikationer, så kan du kontakte os, så finder vi ud af, om det kan lade sig gøre, og hvad det vil koste.


Det kræver, at du har adgang til et tegneprogram, der kan lave vektor tegninger og eksportere tegningerne i ét af følgende formater: AI, SVG, DXF, TGA, eller MBP. Se vores vejledning til hvordan man laver en vektor tegning. Når du har tegnet dine figurer, skal du vælge hvilken farve og størrelse, dine figurer skal have. Det kan du gøre her. Når du har købt en laserskåret figur, skal du efterfølgende sende os en mail til ordre@interglas.dk, hvor du vedhæfter din vektor tegning samt dit ordrenummer på din bestilling. Det tager 1-2 hverdage at skære din figur og 1-3 hverdage at levere den.

Kan du ikke overskue selv at være kreativ, kan du bestille en pakke med 10 stk. snefnug

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller til hvordan man gør, så er du meget velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse!


Relaterede artikler

Kreativ med akryl

Inspiration til boligen

Læs mere

Bearbejdning af akryl

Skær lige snit i akryl

Læs mere
20 års erfaring Professionel rådgivning - 2121 6363
Egen produktion Undgå fordyrende mellemled
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering: