Når du skal købe ny rude til ét eller flere af dine Velux-vinduer, er det vigtigt at vide præcis hvilket vindue, du har, så du kan få en rude, der passer helt perfekt. Det gælder selvfølgelig også, hvis du ønsker at købe et helt nyt Velux-vindue magen til dem, der allerede er i din bolig. Læs videre her, og bliv klogere på, hvordan du finder ud af hvilket Velux-vindue, du har.
Find nemt og hurtigt ud af hvilket Velux-vindue, du har
Der findes rigtig mange forskellige Velux-vinduer, og det er derfor ikke bare lige sådan at gætte dig til hvilket Velux-vindue, du har derhjemme – og selv hvis du i sin tid selv har valgt det pågældende vindue, er det stadig ikke sikkert, at du kan huske præcist hvilket vindue, der er tale om. Det er heldigvis heller ikke en information, du behøver at holde frisk i hukommelsen, og faktisk er det meget nemt at spotte på vinduet, hvad det er for et.
Sådan identificerer du vinduets specifikke typenummer
Det er ikke nødvendigt at skulle i gang med målebåndet, når du skal finde den rette rude til dit Velux-vindue. Vil du vide hvilket Velux-vindue, du har, skal du nemlig blot kigge på det såkaldte typeskilt, der er placeret i rammens øverste højre eller venstre hjørne bag ventilationsklappen. På typeskiltet står specifikationerne for det pågældende vindue, og det er det nummer, du skal bruge. Det kan fx være GGL 312 eller GGL 406.
Køb nye ruder til dine Velux-vinduer online
Når først du kender nummeret på dit Velux-vindue, kan du tage et kig på vores udvalg af termoruder til Velux. Her findes passende ruder til stort set alle Velux-vinduer på markedet, og du skal blot finde ruden med det typenummer, der matcher nummeret på dit Velux-vindue. Under hver enkelt rude kan du vælge mellem flere forskellige glastyper, heriblandt standardglas, lydglas, varmedæmpende glas og lamineret glas, og dermed få præcis den rude til dit Velux-vindue, der passer allerbedst til dine ønsker og behov.
Er du fortsat i tvivl om hvilket Velux-vindue, du har, eller vil du bare gerne høre nærmere om vores produkter? Så tøv ikke med at kontakte os for en personlig snak om dine muligheder. Hos Interglas har vi mange års erfaring med levering af ruder til Velux-vinduer, og vi kan derfor nemt hjælpe dig i mål med dit projekt.