Heat Soak Test (HST) - Termoruder med 6 mm hærdet glas - Pris pr. m2

HST kort beskrevet

HST er en ekstra sikkerhedstest af hærdet glas. Glasset sættes i en særlig ovn og opvarmes til ca. 290 °C i en kontrolleret cyklus. Hvis glasset indeholder en sjælden, kritisk nikkelsulfid-partikel, vil ruden ofte springe under testen på fabrikken. På den måde reduceres risikoen for, at glasset senere springer spontant efter montage. Testen fjerner dog ikke risikoen 100 %, men den er den anerkendte metode til at minimere risikoen ved hærdet glas.

Heat Soak Test af hærdet glas

Heat Soak Test, forkortet HST, er en ekstra test af hærdet glas / ESG. Ved testen opvarmes glasset igen efter hærdningen for at få ruder med kritiske nikkelsulfid-indeslutninger, også kaldet NiS, til at springe på fabrikken i stedet for ude hos kunden.

Det korte sagt

HST fjerner ikke fejlen fra glasset. Testen forsøger at få det “dårlige” hærdede glas til at afsløre sig selv ved at gå i stykker under kontrollerede forhold.

Hvorfor laver man HST?

Når floatglas fremstilles, kan der i meget sjældne tilfælde komme mikroskopiske urenheder i glasset. Det kan blandt andet være nikkelsulfid. Disse urenheder er typisk usynlige og kan ikke ses ved almindelig kontrol.

Ved hærdning bliver glasset først opvarmet kraftigt og derefter kølet hurtigt. Hvis der ligger en NiS-partikel inde i det spændte område i glasset, kan den senere ændre form eller volumen meget langsomt. Det kan i værste fald få hærdet glas til at eksplodere spontant uden slag, uden synlig skade og måske måneder eller år efter montage.

Det er især kritisk ved facadeglas, glasværn, tagglas og glas monteret over personer.

Hvordan udføres HST på produktionsfabrikken?

Processen foregår normalt efter hærdning og før levering. For lamineret hærdet glas udføres testen typisk før laminering, så en defekt rude ikke først springer, efter den er lamineret sammen med en anden rude.

Typisk produktionsforløb

1. Glasset hærdes først

Ruden skæres, slibes, bores og hærdes som normalt. Man kan ikke bore eller skære i glasset efter hærdning.

2. Ruderne læsses på stativer eller vogne

Glassene stilles med afstand i en særlig Heat Soak-ovn, så varmen kan cirkulere omkring ruderne. Store HST-ovne ligner ofte en stor isoleret kammerovn med skinner og glasvogne.

3. Ovnen varmes langsomt op

Temperaturen hæves kontrolleret. Efter EN 14179 ligger processen omkring 290 °C, og der arbejdes med et defineret temperaturforløb og tolerancer.

CWCT beskriver blandt andet, at glasset ikke må overstige 290 °C i opvarmningsfasen, og at tiden over 270 °C skal minimeres. Holdefasen er fortsat minimum 2 timer.

4. Holdefase ved høj temperatur

Når glasset har nået korrekt temperatur, holdes det typisk i cirka 2 timer. Formålet er at fremskynde den faseændring i nikkelsulfid-partikler, som ellers kunne ske langsomt ude i den virkelige verden.

Hvis en rude har en kritisk NiS-indeslutning, er det meningen, at den springer i ovnen. Flere leverandører beskriver processen som en opvarmning og holdetest omkring 280–290 °C i cirka 2 timer.

5. Kontrolleret nedkøling

Ovnen køles ned, og glasset tages først ud, når temperaturen er sikker nok til håndtering.

6. Brudte ruder sorteres fra

De ruder, der springer under testen, kasseres og produceres på ny. De ruder, der overlever testen, leveres som heat-soaked toughened glass / HST-hærdet glas.

7. Dokumentation og sporbarhed

En seriøs producent bør kunne dokumentere HST-cyklussen. Det gælder blandt andet batch, temperaturkurve, tidspunkt, ovn, antal ruder og eventuelle brud.

EN 14179-1 beskriver selve produktet og heat soak-processen for monolitisk, heat-soaked, termisk hærdet soda-lime-silicate sikkerhedsglas til byggeri. EN 14179-2 handler om krav, overensstemmelsesvurdering og fabrikskontrol.

Gør HST glasset 100 % sikkert?

Nej. Det er vigtigt at skrive ærligt.

HST reducerer risikoen markant, men testen kan ikke garantere, at spontant brud aldrig sker. Glass Association of North America / NGA skriver, at heat soak testing reducerer risikoen, men ikke eliminerer muligheden for spontant brud fra indeslutninger.

Den korrekte formulering er derfor ikke:

“Dette glas kan ikke springe spontant.”

Den korrekte formulering er nærmere:

“Glasset er HST-testet for at reducere risikoen for spontant brud forårsaget af nikkelsulfid-indeslutninger.”

Hvor bruges HST typisk?

HST vælges især, hvor et spontant brud vil være dyrt, farligt eller svært at udskifte.

• Glasværn og altaner, fordi glas kan falde ned eller skabe personfare.
• Facadeglas, især i højden.
• Tagglas og ovenlys, hvor glas er monteret over personer.
• Store hærdede ruder, hvor udskiftning er dyr.
• Projekter med krav i udbud eller beskrivelse, hvor rådgiver eller bygherre kræver EN 14179.

Til almindelige små indvendige glas, hylder, møbelglas og lignende er HST ofte ikke nødvendigt, medmindre kunden eller projektet specifikt kræver det.