Produktbeskrivelse
Vi skærer dit glas efter dine mål. Indtast de ønskede dimensioner og beregn en god pris.
Gulvglasset er opbygget 1 stk. delhærdet Satin glas + 2 lag 15 mm delhærdet klart glas, som er lamineret sammen. Glasset anvendes typisk til etageadskillelse eller til trapper, hvor man ønsker ekstra lys. Glasset sikrer et luftigt præg og et dekorativt udtryk. Bemærk at hvis den rug Satin side vender op og glasset bliver vådt, bliver glasset delvist gennemsigtigt. Den rug Satinside bruges også som lidt ekstra skridsikring hvis den vendes op, hvis man ikke ønsker ekstra skridsikring kan den rug sides vendes ned, og det letter rengøring på øverste glas.
Delhærdet glas kaldes også varmeforstærket glas. Det fremstilles ved, at glasset opvarmes til ca. 600 grader, hvorefter det afkøles langsomt. Denne behandling gør glasset stærkere end almindeligt float glas.
De tre glaslag er lamineret sammen med 2 x 1,52 PVB-folier, hvilket gør glasset stærkt nok til, at det kan anvendes som gulvglas. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, hvor tykt glasset skal være i forhold til glassets dimensioner (se Dimensioneringsskema her, eller se produktbilleder øverst for større version).
Montering
Du kan godt selv montere dit gulvglas. Det er dog vigtigt, at du overholder følgende:
-
Glasset skal hvile på 25 mm fals, og ligge på et hårdt gummi (Shore 50-60 i hårdhed).
-
Det underlag som gummiet monteres på skal være plant og ret.
-
Glasset må ikke kunne vippe eller bøje efter montagen.
-
Underlaget kan laves i træ, beton, stål mm., men det er vigtigt, at det udføres solidt, og at det forbliver stabilt, ret og plant.
-
Den fals, du laver, skal være 30 mm bred, hvor glasset ligger på 25 mm, mens der er 5 mm luft mellem glas og gulv.
-
Mellemrummet kan eventuelt lukkes med en fuge (se montagevejledning i databladet).
-
Glastykkelsen bestemmes iht. dimensioneringsskemaet.
-
Højden på din fals skal være glassets tykkelse + 3 mm til gummiet, afhængigt af, hvilken type gummi du vælger.
-
Hvis du har et meget stort trægulv, så sørg for at det ikke kan udvide sig nok til, at det kommer til at trykke på glasset.
Gulvglasset kan godt anvendes udendørs. Her er det dog vigtigt, at du sørger for, at vand kan komme ud af din fals, hvis der kommer vand ned mellem gulv og glas. Du må ikke lave det tæt i falsen, så der kommer til at stå vand. Det vil opløse folien mellem glassene, og det vil delaminere, hvilket medfører at der kommer luftblærer inde i glasset.
Du skal købe dette gulvglas, hvis du selv bygger en ramme, eller hvis du skal udskifte et eksisterende gulvglas. Vi sælger også gulvglas med ramme, hvis du søger en samlet 'gør det selv' pakke.
Hærdemærke
Bemærk at alle hærdede glas kommer med et stempel, der er brændt ind i glasset og beskriver, at det er lavet i overensstemmelse med EU lovgivning EN12150.
Eksempel på hærdemærke: