Utætte vinduer og døre er nogle af de største syndere, når det kommer til energispild i en bolig. Der bliver ofte brugt meget energi på at varme boligen op, hvorefter meget af varmen igen siver ud af vinduer og døre. Der er derfor penge at spare, hvis man blot ofrer et par timer på at gå sine vinduer igennem for utætheder.
Er det begyndt at trække ved dine vinduer, nu hvor det er blevet koldt? Kan du ikke overskue at udskifte hele vinduet? Det behøver du nødvendigvis heller ikke! I denne artikel får du 3 gode råd til, hvordan du kan fjerne træk og kuldenedfald ved vinduet.
Tjek om dine vinduer er utætte
Tjek først om dine vinduer er utætte eller ej med 'papirtesten'. Placer et almindeligt stykke A4 papir mellem vinduet og karmen, luk derefter vinduet og prøv at hive papiret ud. Hvis du kan trække papiret ud uden problemer, så har du et utæt vindue, og heldigvis kan du nemt løse problemet med en af disse 3 nedenstående løsninger:
1. Fjern træk med tætningslister
Brug tætningslister af træ med en gummiliste til at isolere dine vinduer med. Fordelen ved denne løsning er, at den giver en mere jævn tætning, da trælistens gummiliste går ind og retter de ujævnheder til, som der måtte være i karmen. Dette gør sig især gældende for ældre vinduer med en ujævn karm.
Du skal bruge:
Guide:
-
Tætningslister kan klippes til med en listesaks eller saves – vi anbefaler en listesaks, da det er nemmere at håndtere, og den giver mere præcise mål og vinkler.
-
Når du har skåret dine tætningslister til, placeres de langs vinduets ramme og sættes fast med søm. Det er svært at få listerne til at passe 100% i længden, og derfor er det en rigtig god idé at gå efter med en akrylfuge i hjørnerne, så du sikrer, at det bliver helt tæt.
-
Tjek om vinduet er tæt ved at lave samme manøvre med et A4 papir, som tidligere nævnt. Nu skulle papiret gerne sidde fast!
_______________________________________________________________________
2. Fjern træk med tætningsbånd
Brug tætningsbånd til at isolere mellem rammen og karmen i dit vindue. Dette er en nem og effektiv løsning, der optimerer tætheden i dit vindue. Denne løsning er ikke ligeså god som løsningen med tætningslister, da tætningsbåndet ikke kan udglatte eksisterende ujævnheder i karmen, lige så godt som en påsat træliste kan - til gengæld er den lidt billigere.
Du skal bruge:
*Primo klammelister består af PVC plast, og Dafa Q-Lon lister indeholder skum i listen. De isolerer begge rigtig godt, så det er hovedsageligt et spørgsmål om præference, og hvilken størrelse der passer til karmen i dit vindue, der afgør, hvad det bedste valg vil være for dig.
Guide:
-
Mål højden og bredden på karmen på din vindueskarm og skær tætningsbåndet til efter målene med en listesaks eller en almindelig saks.
-
Tætningsbåndet skubbes ned i karmens fals eller sættes fast med klammer, hvis der ikke er en fals.
-
Tjek om vinduet er tæt ved at lave samme manøvre med et A4 papir, som tidligere nævnt. Nu skulle papiret gerne sidde fast!
_______________________________________________________________________
3. Fjern træk med dit eget forsatsvindue
Lav dit eget forsatsvindue og skab derved et mellemrum mellem dit vindue og karm, som giver en effektiv isolering. Du kan vælge at lave forsatsruden af lavenergiglas, polycarbonat eller plexiglas med enten plastlister eller magnetlister.
Snittegning af forsatsvindue med klar 4 mm energiglas, polycarbonat eller plexiglas:
Materialevalg
-
Gør op med dig selv hvor meget du har brug for at kunne åbne vinduet.
-
Hvad er dit budget?
-
Hvor god skal isoleringen være?
Isoleringsgraden vil være bedre, hvis du vælger lavenergiglas fremfor en polycarbonat- eller plexiglasplade. Det skyldes at lavenergiglas har en særlig belægning, som reflekterer varmestråler og isolerer for kulden.
Fordelen ved at vælge plexiglas eller polycarbonat er, at der er mindre risiko for, at ruden baldrer.
Bliv klogere på forskellen i brudstyke mellem glas, plexiglas og polycarbonat:
Tykkelse
Både energiglas, polycarbonat og plexiglas fås i forskellige tykkelser. Jo større vinduesareal, du skal dække, desto tykkere materiale har du brug for.
Vejledende anbefalinger:
Vær desuden opmærksom på, at der kan opstå kondens på ruden, hvis glaslagene er for tætte. Jo mere utæt det yderste glas/ramme er, jo mindre kondens vil der opstå, da luftcirkulationen imellem glaslagene vil være bedre.
3.1 Montage med plastlister
Du skal bruge:
Guide:
-
For at finde målet på din forsatsplade skal du måle ’lysmålet’ i dit vindue både horisontalt og vertikalt. Lysmålet er den afstand, der er fra indersiden af vinduets ene karm til indersiden af den anden parralle kant (se figur 1). Læg herefter 20 mm til (forsatsplade = lysmål + 20 mm).
-
Når du kender størrelsen på din forsatsplade, kan du indtaste målene inde under produktsiden på den type plade, som du har valgt. Herefter kan du ud fra dit areal på forsatsruden regne ud, hvor mange meter plastliste, som du har brug for. Plastisterne kan fås i en hvid eller klar farve.
-
Brug en listesaks til at skære dine plastlister ud, så du kan få de rigtige grader til hjørnerne (se figur 2). Der er to måder at skære plastlisten til forsatspladen på. Enten kan du vælge at have én lang plastliste, som du skærer 4 trekanter i (se figur 3 – bemærk her er der blot brugt en stump af en liste på billederne), eller du kan skære plastlisterne i fire lister, der passer til forsatspladens sider (se figur 4).
-
Fjern 10-15 cm af beskyttelsesfoliet i kanterne af på forsatspladen og påsæt plastlisterne. Plastlisterne sættes på for at modvirke, at forsatspladen klaprer eller bliver ujævn, men også for at kunne placere forsatspladen så tæt på karmen som muligt.
-
Herefter skal forsatspladen sættes op med vridere på karmen. Det er størrelsen af din forsatsplade der afgør, hvor mange vridere der skal til. Det er vigtigt at sætte vridere op i top, bund og sider. Har du et vindue, hvor den nederste vindueskarm går længere ud end de resterende sider af vindueskarmen, kan du lade forsatspladen hvile på den nederste karm og undlade at sætte vridere op der.
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Figur 4
3.2 Magnetlister
Du skal bruge:
Guide:
-
Mål lysmålet i dit vindue både horisontalt og vertikalt og læg 30 mm til højde og bredde. Det skyldes at du skal tillægge 15 mm i hver side + top og bund.
-
Magnetlisterne fås i en rulle på 2 meter og 5 meter, og en pakke består af to 12 mm bånd; et stålbånd og et magnetbånd.
-
Sørg for at der er tørt og rent, der hvor magnet- og stållisterne skal monteres.
-
Fjern 10-15 cm af beskyttelsesfolien i kanterne af plastpladen.
-
Klip magnetlisterne til, så de passer til plastpladen. Monter de sorte magnetlister langs kanten af plastpladen og tryk dem godt fast (se figur 1). Sæt den hvide magneliste fast langs karmen. Fjern beskyttelsesfolien helt og hæng din forsatsplade op.
-
Hvis dit vinduesparti er større end 1,5 m2, og bruger du en 5 mm plastplade, så anbefales det at sætte et par diskrete skruer i bunden under pladen, så forsatspladen holdes bedre på plads.
-
Mal evt. magnet- og stållisterne i karmens farve.
*Bemærk: Her anbefales det
ikke at bruge lavenergiglas, da glasset vil være for tungt og der er stor risiko for, at glasset falder ned og går i stykker.
Figur 1
Typiske problemer med utætte vinduer
Utætte vinduer og døre er nogle af de største syndere, når det kommer til energispild i en bolig. Der bliver ofte brugt meget energi på at varme boligen op, hvorefter meget af varmen igen siver ud af vinduer og døre. Der er derfor penge at spare, hvis man blot ofrer et par timer på at gå sine vinduer igennem for utætheder.
Når du tætner dine vinduer, forbedrer du u-værdien for dit vindue. U-værdien er den værdi der fortæller, hvor meget varme der slipper ud gennem vinduet. Jo lavere u-værdien er på dine vinduer, desto bedre isolerer de.
Udover at din isoleringsindsats mindsker varmeregningen, så er det også en investering, der er godt givet ud på andre områder. Idet du ved isoleringen fjerner træk ved vinduerne, skaber du et bedre indeklima i og med, at du får skabt en mere jævn temperatur i din bolig.
Derudover er det en forbedring, der kan øge din boligs værdi, da du øger energitilskuddet. Som en ekstra bonus er isoleringen også med til at reducere udefra kommende støj.
Vi håber, at du fandt artiklen nyttig! Har du spørgsmål til artiklen, eller er der andre projekter, som vi kan hjælpe dig med, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Relaterede artikler
Tid til ny termorude?
Se de 5 typiske tegn
Læs mere
|
Energimærkning
Alt fra A-F om termoruder
Læs mere
|