Produktbeskrivelse
4 mm tykt Master-Carre råglas skæres efter dine mål. Mønstret er et bredt fordelt prikgitter, som giver en visuel adskillelse, og gør glasset dekorativt. Men det påvirker ikke lysindfaldet.
Glasset egner sig godt til æstetiske og dekorative formål samt til at skærme for indsyn. Det anvendes derfor ofte i entréer, baderum, toiletter, omklædningsrum og lignende placeringer.
Master-Carre råglas er let at vedligeholde i modsætning til andre former for tåget/matteret glas, eksempelvis vil matteret folie skrælle og ridse med tiden. Master-Carre glassets overflade er derudover resistent overfor fingeraftryk, modstandsdygtigt overfor dagligdagens slitage, mens det ligeledes skjuler eventuelle ufuldkommenheder.
Mønstret bliver præget ind i glasset under produktion. Det sker på baggrund af en syreætsning, hvor syre opløser en del af det transparente floatglas. Denne proces sikrer et flot mat glas med en blød overflade.